Bunker på byggegrund gemte overraskelser fra 2. verdenskrig

Bunker på byggegrund gemte overraskelser fra 2. verdenskrig

- 04/03/19
­­­­­­­­­­­­­På Annebergvej i Aalborg Vestby er vi i gang med at klargøre en byggegrund til opførelse af nye moderne familieboliger. Vi var i forvejen bekendte med, at der på grunden lå en tildækket bunker, der først skulle jævnes med jorden. Onsdag formiddag den 23. januar valgte nedbrydningsteamet at indstille arbejdet midlertidigt, da bunkeren indeholdte rester af ammunition fra krigen.


Det er dog ikke helt overraskende, at der på grunden er nedgravet en bunker fra seneste verdenskrig. I området ved friluftsbadet og Egeholmsfærgen i Vestbyen lå en vandflyveplads, som tyskerne beslaglagde og overtog få dage efter besættelsen af Danmark. Vandflyvepladsen var en veludrustet base for vandflyveenheder, der bl.a. skulle sikre de nordlige farvande omkring Danmark mod fjendtlige skibe og ubåde.

Bunkere i hele området
Tyskerne beslaglagde hele området omkring Skydebanevej mellem Vestre Fjordvej, Annebergvej og Cementfabrikken Norden, hvor de på kort tid etablerede en operationsklar vandflyveplads. Det krævede derfor en lang række faciliteter, som hører sig til en krigsflyveplads – indkvarteringsbarakker, kontorer, infirmeri, værksteder, ammunitionsdepoter osv. Med rester fra gammel ammunition kunne man gisne om, at bunkeren på byggegrunden kan have fungeret som et ammunitionsrum. Men den kunne også sagtens have været en ud af de mange tilflugtsbunkere, der lå spredt i hele Aalborg.


Krigen sluttede men bunkerne bestod
Med tiden er langt de fleste bygninger fra den beslaglagte vandflyveplads blevet fjernet. Men mange af de bunkers, der lå på flyvepladsen, ligger der stadig. Efter krigen forsøgte man at sprænge bunkerne væk ved at fylde dem med vand og en kraftig sprængladning, som dog ikke gjorde den store skade på bunkerne. Man valgte i stedet at dække bunkerne til med jord eller sand, akkurat som tilfældet var med bunkeren på byggegrunden på Annebergvej.

Myndighederne er tilkaldt

Bunkeren har tidligere været tømt for efterladenskaber som for eksempel ammunition og andre sprængfarlige genstande, men man har dog ikke fået fjernet det hele i første omgang. Myndighederne blev kontaktet og har nu fjernet de sidste rester, der bestod af en spandfuld ammunition, som nu er deponeret. Byggegrunden er forbudt område for alle uvedkommende og bunkeren er afspærret. 


Efter oprydningsarbejdet fortsætter nedbrydningsarbejdet og klargøringen af byggegrunden som planlagt, hvor vi skal opføre de nye almene familieboliger – tæt på både Aalborg Centrum og Vestby, der i dag er et fredeligt område med mange spændende faciliteter og muligheder for hele familien.    



 


Tilbage til oversigten

 

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra Vivabolig, hvor du bl.a. kan følge udviklingen af Vivaboligs mange projekter og blive opdateret på de aktuelle nyheder fra vores forskellige afdelinger.

I Vivabolig har vi over 4500 lejemål fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen i Aalborg, men også i Støvring, Skørping, Klarup, Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst. Vi tilbyder en bred vifte af boliger, herunder familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger.

Vi er en almen boligorganisation, der opfører og renoverer alment boligbyggeri i Aalborg og omegn. Vi vil levere service ud over det forventede, og vores ca. 95 medarbejdere arbejder hele tiden på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for beboere og ansøgere.

Åbenhed

I Vivabolig er der forskellige behov og synspunkter. Gennem åbenhed skaber vi tillidsforhold med ærlighed og tryghed.

Åbenhed

Troværdighed

Vi skaber troværdighed gennem vores handlinger ved, som minimum, at gøre det, vi siger, vi gør.

Troværdighed

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for at opnå de bedste løsninger for Vivabolig både som almen boligorganisation og som arbejdsplads.

Ansvarlighed

Respekt

Vi udviser respekt ved at anerkende, at vi er forskellige, og at mennesker befinder sig forskellige steder i livet.

Respekt
Choose language
Zoom