Når du flytter ind i en almen bolig, skal du betale et beboerindskud.
Du kan søge kommunen om lån til beboerindskud, hvis du flytter i en almen bolig. Dette gælder i familieboliger, ældreboliger, plejeboliger og studieboliger – ikke kollegieværelser.
For at få et indskudslån forudsætter det, at boligen er taget i brug 1. april 1964 eller senere. Det afhænger desuden af boligens størrelse, antallet af børn og husstandens indkomst.
Er boligen taget i brug før 1. april 1964, kan der være mulighed for at få et enkeltydelses-lån. Dette afhænger også af boligens størrelse, antallet af børn og husstandens indkomst.
Du kan søge kommunalt lån til indskud ved at rette henvendelse til din kommune via linket https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Lejebolig/Laan-til-beboerindskud.