Tiltag i boligerne
Hele afdelingen er omfattet af denne helhedsplan:
Blok 3 - Gundorfslund 5-6
- Udearealer, belysning og beplantning
Gule blokke - Gundorfslund 2A+2B, 4A+4B+4C, 28-31
- Udearealer, belysning, beplantning og mindre udvendige renoveringer
De resterende røde blokke - Gundorfslund 1-4 og 7-27
- Udearealer og helt nye boliger
Se alle tiltag i boligerne i afstemningsgrundlaget her.
Flere boliger og bygninger i afdelingen trænger til en gennemgribende renovering. Derfor har der gennem mange år været dialog med Landsbyggefonden for muligheden for at gennemføre en helhedsplan for afdelingen.
I arbejdet med udarbejdelsen af helhedsplanen har vi først og fremmest taget hensyn til beboerne, derudover lovgivning, myndighedskrav, samt retningslinjer fra Landsbyggefonden. Vi gennemførte for flere år siden en række workshops og forundersøgelser i afdelingen. Processen har været afgørende for at sikre, at helhedsplanen omfatter så meget som muligt.
Forventet tidsplan
Projektering (august 2024 - februar 2025)
- Projektering er den fase, hvor de overordnede idéer og beslutninger omdannes til konkrete tegninger og detaljer.
Prækvalifikation og udbud (februar 2025 - juli 2025)
- I denne fase inviterer vi entreprenører til at ansøge om at blive udvalgt til at byde på projektet. Efter prækvalifikation sender vi projektet i udbud hos de udvalgte entreprenører som herefter kommer med deres tilbud på projektet.
Byggestart (august 2025 - august 2029)
- Denne fase omfatter etablering af byggeplads og igangsætning af de første byggeaktiviteter. Byggestart, genhusning og tilbageflytning sker løbende. Rækkefølgen på byggearbejderne er endnu ikke fastlagt, så vi kender ikke byggestart for de enkelte blokke endnu.
Genhusning
Når en helhedsplan er vedtaget, følger en lang proces med projektering. Vivaboligs genhusning udarbejder en genhusningsfolder gældende for den pågældende afdeling og senest 6 måneder før boligens renoveringsstart bliver beboerne tilbudt en genhusningssamtale, hvor ønsker og behov drøftes. Genhusningen følger projektet, der foregår etapevis.
Løbende information
Vi vil løbende omdele nyhedsbreve til afdelingens beboere for at orientere om hvordan det går med helhedsplanen. Nyhedsbrevene vil blandt andet indeholde opdateringer om de forskellige faser.
Vi forventer at vende tilbage med genhusningsfolderen gældende for Gundorfslund i september/oktober måned.
Hvorfor en helhedsplan?
Helhedsplanen skal gøre vores boliger mere tidssvarende og tilgængelige samt bidrage til at skabe et bedre og mere attraktivt boligområde for alle målgrupper. Helhedsplanen indeholder bl.a. etablering af elevatorer, nye planløsninger og nye tekniske installationer.
Helhedsplanen gennemføres i samarbejde med Landsbyggefonden, hvilket betyder, at vi får forskellige tilskud, så vi har mulighed for at få mere udført til en lavere pris uden en alt for høj huslejestigning.