60 år - det skal fejres 
Vores allesammens direktør havde fødselsdag onsdag den 5. februar 2025 og det blev i den grad fejret. Fejringen startede på kontoret med flag, morgenbrød og morgensang. Når Lotte vælger at hun vil have guitar og basun som sine instrumenter i fødselsdagssangen, jamen så skal hun have guitar og basun, om ikke andet, så fik det i hvert fald et smil på alles læber
Fejringen fortsatte på Utzon Centret med et overvældende stort fremmøde af bestyrelsesmedlemmer, kollegaer, samarbejdspartnere og selvfølgelig venner og familie. Alle var mødt op for at give Lotte en uforglemmelig dag. Vi ansatte havde forberedt en videohilsen til Lotte med kærlige ord og lidt drillerier der beskriver Lotte som person. Alt sammen for at vise det store fællesskab vi har her i Vivabolig.
Der var masser af kollegaer fra de nordjyske boligorganisationer, der kiggede ind til fødselsdagen og samarbejdspartnere fra erhvervslivet deltog også, og underbyggede vigtigheden af at have gode relationer, især når projekter går i hårdknude. Heldigvis er vores organisation kendte for at være løsningorienterede, og det afspejlede sig også i de mange gæster, der kiggede forbi. Det er i den grad Lottes fortjeneste, som i kraft af hendes personlighed tegner en stor del af de værdier, der gør os til Vivabolig.
Der skal fra Lottes side lyde en stor tak til alle de mange fremmødte gæster. Tak for alle hilsener, taler og gaver på dagen


