Vi nærmer os starten af helhedsplanen på Konvalvej, hvor den eksisterende bygning nedbrydes og et nyt højhus med 32 boliger bliver opført.
Beboerne på Konvalvej 49 er i november 2022 fraflyttet deres bolig og mange er genhuset midlertidigt, for at vente tilbage til en nyopført bolig på samme adresse. Boligerne er klar til indflytning i løbet af sommeren 2024.
I alle 32 boliger er der fokus på sammenhængende indretning, gennemlyste boliger, en udvidet altan og ny elevatoradgang. Derudover omfatter projektet bl.a. opførelse af ny servicebygning med nyt ejendomskontor, etablering af ny miljøgård, nye carporte, depotrum og cykelskure i terræn, nye udearealer, herunder en sti igennem hele afdelingen, og ny opholds– og aktivitetspladser.
Konvalvej er en af Vivaboligs ældre afdelinger med 236 boliger opført i 1957. Afdelingen ligger tæt på naturskønne områder i den sydvestlige del af Aalborg, ikke langt fra centrum.
I forbindelse med at området omdannes til en byggeplads, har vi udsendt folderen ”Vi larmer og støver” til afdelingens resterende beboere. Denne folder informerer om helhedsplanen, og om de gener, der kan opstå, som nabo til en byggeplads.
Læs mere om tiltag i alle boliger samt mulighed for at skrive dig på ventelisten.
Opstart af helhedsplan på Konvalvej
Tilbage til oversigten